European Union History Essay, Research Paper

ER EU P+ VEJ MOD EUROPAS FORENEDE STATER?

INTRODUKTION:

Visionen om et forenet Fredens Europa r kker helt tilbage til 1300-talletl. Den europ iske civilisa-tions historie er en fort lling om krig og stridigheder mellem nationalstaterne. Det er p denne bag-grund, at visse personer har fors*gt at udforme planer der kunne sikre et Fredens Europa .

Det er dog f*rst i 1789, at der kommer visioner om mellemstatslig handel og et *konomisk samar-bejde hvis karakteristika ligner EU anno 2000.

Nordamerikas l*srivelse i 1789 havde sk rpet opfattelsen af en verden delt op i blokke, der i frem-tiden ville bekrige hinanden p *konomi og handel i stedet for p krudt og kugler .

Den tidligere nationalbankdirekt*r Conrad Georg Friederich Elias von Schmidt-Phiseldek (1770-1832) var en af de f*rste til at formulere tanker om *konomisk interdependens, da han mente, at en *konomisk afh ngighed imellem de europ iske stater ville forhindre, at en stat p sigt ville kunne profitere af, at *del gge en anden stat. Stater kunne i fremtiden ikke leve isoleret, hvorfor samar-bejde var n*dvendigt . Denne erkendelse var n*dvendig for velstand og udvikling p det europ i-ske kontinent i Schmidt-Phiseldeks *jne, samt yderligere en faktor:

( ) man har glemt, i hvilket nyt forhold tiden har sat det samlede Europa i, overfor den transatlantiske verden. ( ) Forholdet har ndret sig st rkt siden udbruddet af de Nordamerikanske uroligheder (den Amerikanske Frihedskrig. Staer st r ikke mere over for stater, men en Verdensdel er i f rd med hurtigt og m gtigt, at udfordre Europa. Denne omst ndighed, m ske mere end nogen anden, g*r det af os fordrede Europ iske Statsforbund n*dvendigt

Konstruktionen af en forenet Europa stod dog ikke p nationalstaternes dagsorden f*r midten af det 20. rhundrede. Der skulle 150 rs krig, *konomisk recession, og to verdenskrige til f*r europ erne var modne til at tage den f*derale fredsudfordring op.

Den Europ iske Union (EU) best r i dag af 15 lande, iblandt hvilke der ikke har v ret indbyrdes krig siden 1945. Der eksisterer i dag en parlamentarisk tradition for beslutningstagen, nemlig trede-lingen mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Europa-r det. Der eksisterer en +konomisk Monet r Union der p nuv rende tidspunkt befinder sig i sin tredje fase. Denne vil medf*re en f lles *konomisk politik. Der findes en f lles valuta, Euroen. Der findes et f lles indre marked, inden for hvilket der er fri bev gelighed for varer og arbejdskraft som i stigende grad anvendes af de europ iske virksomheder til deres store tilfredshed. Der er f lles ydre toldmure. Toldbeskatning inden for EU er afskaffet, hvilket har sikret et frihandelsomr de. Dette er bare eksempler p den institutionalisering, der er fundet sted siden 1952, hvor de Europ iske Kul- og St l F llesskaber (ESKF) blev dannet. Man kan p nuv rende tidspunkt konkludere, at missionen: Fredens Europa er lykkedes, i hvert fald inden for EU-landene.

PROBLEMFORMULERING:

I del I: TEORI vil vi gennemg de vigtigste tr k hos de to integrationsteorier, neofunktionalisme og intergovernmentalisme.

I del II: EMPIRISKE CASES vil vi give et historisk rids over EU s historie. Vi vil i dette analysere, hvad grundene var til, at Europas lande begyndte at integreres. Vi vil sluttelig unders*ge, hvilke af de to teorier, der bedst kan forklare EU s udvikling fra ESKF i 1952 og frem til Nice-aftalerne i december 2000.

Desuden vil vi fokusere p EU s udvidelser og deres betydning for integrationen. F*rst vil vi analy-sere optagelsen af Spanien og Portugal for at finde ud af, hvad optagelse af lande, der er mere tilba-gest ende end EU-gennemsnittet betyder for integrationen. Vi vil her analysere om udvidelser i bredden fremmer eller h mmer integrationen i dybden.

Derefter vil vi give bud p , hvad den fremtidige optagelse af hen imod 14 lande fra Central- og +st-europa kommer til at betyde for EU-samarbejdets dynamik.

Vi vil endvidere analysere om EU s institutioner kan siges at v re integrationistiske.

I del III: KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING vil vi diskutere i hvilken retning EU synes at bev ge sig. Hvad skulle v re argumenterne v re for et Europas Forenede Stater i dag? Er Europas Forenede Stater realistisk med 29 medlemsstater?

DEL I: TEORI

DAVID MITRANYS FUNKTIONALISME:

Funktionalismen er den integrationsteori, der forudsiger, at et samarbejde automatisk vil finde sted p grund af mangler i nationalstaterne. Denne proces vil til munde ud i en art f*deration, hvor nati-onalstaterne endeligt afgiver deres suver nitet til den supranationale myndighed.

Funktionalismens ophavsmand var den britiske politolog, David Mitrany, der i l*bet af mellem-krigstiden formulerede en teori, der s*gte at forklare, hvordan integration fra neden kunne sikre en varig fred . Hans argument for at en s dan down-top-integrationsproces kunne ske, var bl.a. at:

1) Borgerne i nationalstaterne har visse behov, som nationalstaterne ikke kan opfylde. Dise tran-scenderer landegr nser og styreformer. Eksempler p s danne problemer er bek mpelse af glo-bal forurening, valutauro eller verdensomsp ndende b*rskrak.

2) Disse behov kan imidlertid tilfredsstilles af andre parter, idet tilfredsstillelsen af dem kan ud-skilles i funktioner. Det vil sige, at til et behov x h*rer der en funktion f(x) til, som s er lig inte-resseorganisationen, y, idet den er nedsat til at l*se problemet p, der opst r som f*lge af mang-len p tilfredsstillelsen af x. Da borgerne i nationalstaterne vil dele samme behov, der ikke kan tilfredsstilles, kan der opst interesseorganisationer p tv rs af nationalstaterne . Et eksempel er 1. Internationale, det verdensomsp ndende kommunistiske arbejderparti, der blev stiftet af Karl Marx i ????.

3) Efterh nden som nationalstaternes befolkning erfarer, at en interesseorganisation bedre kan va-retage den enkelte borgers interesser end nationalstaten, vil der hen ad vejen ske en overf*rsel af loyalitet , som er selvforst rkende, idet erfaringer fra et omr de vil sprede sig til andre om-r der.

4) Ved yderligere integration vil bevirke at alle funktionerne samles under n overordnet, interna-tional politisk myndighed, der s ledes overfl*digg*r de oprindelige nationalstater .

ERNEST B. HAAS NEOFUNKTIONALISME:

Centralt i den neofunktionalistiske teoriretning st r dels kritikken af Mitranys funktionalisme, som vi s sm t tog fat p i det foreg ende afsnit, og s visse integrerede funktioners evne til at spille over p andre.

Neofunktionalismens fader var den amerikanske politolog, professor, Ernest B. Haas, der lancerede den i sin The Uniting of Europe fra 1958. Siden er der kommet bidrag til, der har fors*gt at holde teorien tidssvarende, men faktum er, at Haas selv erkl rede den d*d i 1975 . Fokus var i neofunk-tionalismen p EU-institutionerne . Samtidig er neofunktionalismen en eliteteori, da den antager, at magten befinder sig hos interesseorganisationer, politiske partier, presse og lobbyister. Der tages udgangspunkt i et pluralistisk samfund, hvor debatten ikke udelukkende styres fra parlamentet. S -fremt man antager at den samlede m ngde i systemet er konstant, m eliterne konkurrere om den. Denne opfattelse af magtbegrebet er besl gtet med IP-diskursen realismens polaritetsbegreb, da der ogs her en konstant m ngde magt der konkurreres om, eksempelvis via oprustning.

Da vi har at g*re med politiske eliter, bliver befolkningen af eget valg ret s passiv, men ikke n*d-vendigvis udemokratisk, da eliterne varetager interesserne.

Spill-over-begrebet:

Dette begreb blev introduceret af Haas i The Uniting of Europe , og gik ud p , at n r man startede en integrationsproces, ville processen medf*re endogene *konomiske og politiske dynamikker af en ekspansiv karakter . Da der ofte er stordriftsfordele ved samarbejde vil de *konomiske og po-litiske gevinster ved et s dant samarbejde v re incitamenterne til at forts tte integrationen.

Det klassiske spill-over-begreb bestod af to dimensioner: funktionel spill-over og politisk spill-over.

Funktionel spill-over

Funktionel spill-over var *konomisk og h vdede, at den moderne *konomis sektorer var s t t for-bundne, at man ikke kunne udskille enkelte sektorer og integrere dem alene blandt nationalstater-ne . Uvilk rligt ville andre sektorer blive inddraget. Dette ville betyde, at man efterh nden stod med et samarbejde af en s dan karakter, at al *konomisk beslutningstagningskompetence ville v re flyttet fra nationalstaterne til et supranationalt *konomisk f llesskab . (Denne konklusion har neo-funktionalisterne til f lles med David Mitrany i hans punkt fire.)

Funktionel spill-over foruds tter imidlertid ikke, at der i nationalstaterne kunne opst problemer med integrationen, hvorfor en anden analytisk dimension af spill-over-begrebet m introduceres, nemlig politisk spill-over.

Politisk spill-over:

Vi har tidligere omtalt det moderne politiske system som en politiske partier og interesseorganisati-oners konkurrence om en konstant m ngde magt. Haas argumenterer for, at n r den funktionelle spill-over medf*rte et pres p et andet *konomisk sektoromr de, ville de firmaer og interesseorgani-sationer der havde interesse i integration, l gge pres p for en yderligere integration.

I det klassiske eksempel p integration institutionaliseres de integrerede sektoromr der i h bet om at mindske eksempelvis *konomiske udgifter , og dette medf*rer at nye interesseorganisationer i fremtiden vil g til denne institution for at f varetaget deres interesser. S ledes flyttes indflydelses-kanalerne fra de tidligere nationale parlamentarisk-fokuserede til det nye supranationale .

PHD Morten Rasmussen g*r en interessant bem rkning i sit studie af neofunktionalismen, nemlig at der p intet tidspunkt i neofunktionalismen er tale om ideologi. Hvad der driver integrationen fremad, er s ledes *konomiske m l af en ikke-ideologisk karakter . Imidlertid er det v rd at be-m rke, at de stopklodser der af grupper, partier eller interesseorganisationer i nationalstaterne vil blive sat ind over for en fremadstormende integrationsproces oftest vil v re politiske. Nationalisti-ske argumenter har i stigende grad vundet indpas p den danske EU-arena, senest i forbindelse med +MU-afstemningen.

Havde Ernest B. Haas haft ret i sine forudsigelser, ville vi i dag v re borgere i en europ isk f*de-ration. Det var nemlig hans opfattelse i 1958, at spill-over-mekanismernes produkt ville v re et f*deralt Europa, idet integrationsprocessen ville forl*be kontinuert og automatisk indtil det endelig m l var n et .

Neofunktionalismen er ogs blevet kritiseret p at foruds tte en lige stor velvilje for integration p alle politiske omr der. Historien har vist, at dette ikke er tilf ldet. Man kan skelne mellem low politics og high politics , hvor det f*rstn vnte betegner omr der med lav prioritering for natio-nalstaterne og hvor integration er mulig . Empiriske eksempler er De Seks sammenslutning i Det Europ iske Kul- og St l F llesskab, der havde en r kke tekniske m l. EU s landbrugsst*tte og brakl gningsst*tte i 90 erne kan vel ogs betegnes som low politics. High politics betegner politi-komr der der er centrale for den enkelte nationalstat, s som forsvars-, *konomisk og udenrigspoli-tik . Her har integrationen foreg et langsommere, idet nationalstaterne her skal afgive suver nitet, hvilket betyder at der i visse lande skal afholdes tidskr vende folkeafstemninger.

DEL II: EMPIRISKE CASES

1) EU s HISTORIE HVORFOR DE EUROP+ISKE LANDE BEGYNDTE EN INTE-GRATIONSPROCES:

Tiden efter 2. Verdenskrig (1945-1950)

Der er if*lge McCormick enighed blandt standard theories of political integration om fire grunde til at stater begynder en integration :

1. De bliver tvunget sammen af en der vil lave en stormagt

2. De kan bliver enige om f lles m l fordi de har f lles v rdier

3. De er n*dt til at st sammen for at beskytte sig mod en ydre fjende

4. De er mere effektive sammen og kan forbedre deres *konomi

Anvender man disse fire principper p det europ iske samarbejde, finder man, at hovedgrunden til at begynde et europ isk samarbejde, var at sikre fred og stabilitet i Europa efter to verdenskrige, hvilket alts kan defineres som f lles m ls tning p baggrund af f lles v rdier .

Imidlertid kan man ogs anvende de andre integrationsargumenter p samarbejdet, idet den indre trussel var nationalismen, som man mente at kunne afskaffe ved at skabe en st rkere f lles identitet i Europa og alts til dels fjerne folks loyalitet mod nationalstaten .

Den st*rste ydre trussel var konflikten mellem Sovjet og USA, der truede med at fange Europa i et dilemma: P den ene side ville USA gerne forhindre Sovjet i at have indflydelse p Europa. Dette var for at forhindre kommunisterne i at udfylde det magtvakuum der havde opst et efter Nazitysk-lands sammenbrud . Retningslinjerne for den amerikanske udenrigspolitik for de n ste rtier, blev i denne tid formuleret med Eisenhowers dominoteori.

Amerikanerne ville gerne have et Europa at handle med og dette bet*d at sikre stabiliteten . Som en konsekvens af disse overvejelser lancerede USA i 1947 the European Recovery Program , kendt som Marshall Planen . Den skulle v re et f lles projekt mellem USA og Europa og havde til form l at f en europ isk integration i gang for at binde landene til hinanden og forhindre the breakdown of Europe into rival economic and political blocs. .

De europ iske kul- og st l f llesskaber (1951-1956):

I 1951 indgik 6 lande (Tyskland, Frankrig, Italien og Benelux landene) en kul- og st l union . Den var et funktionalistisk fors*g p at starte en europ isk integration: Man mente at integrationen skulle starte knap s ambiti*st med smalle, konkrete tiltag, der af sig selv ville f*re mere med sig og ende med politisk integration .

Grundene til at en europ isk integration var *nskelig, var fra de to id m nd Monnet og Schumans side i f*rste omgang, at striden mellem Frankrig og Tyskland skulle bil gges . Tre gange havde de to stormagter p f*rt hinanden en storkrigs lidelser (1870-71, 1914-18, 1939-45) der havde spredt *del ggelserne til det *vrige Vesteuropa og s gar de gamle *stlande .

Monnet mente desuden, at Frankrig var n*dt til at foretage sig noget i en fart:

Monnet felt that unless France acted immediatly, the United States would become the focus of a new transatlantic alliance against the Sovjet bloc, Britain would be pulled closer to the United States, Germany s economic andmilitary growth would not be controlled, and France would be led to its eclipse .

Dette uddrag viser den franske holdning, der is r med de Gaulle var evident, nemlig at Tyskland skulle holdes nede, USA ude og England skulle ikke have noget med USA at g*re, hvis de skulle v re med i et europ isk samarbejde med Frankrig . Det samme s s ved Englands ans*gning om medlemsskab af EEC European Economic Community .

Den engelske holdning var tilgeng ld, at det vigtigste var forholdet til USA og ville ikke s gerne med i et samlet Europa (s30).

Hos McCormick fremst r det som om krisen ved Suez i 1956 og Frankrigs nederlang i Indokina ved Dien Bien Phu i 1954 fik England og Frankrig til at ville en integration i h*jere grad end f*r. Frank-rig var ikke mere en milit rmagt udenfor Europa og Afrika og vendte blikket ind mod Europa . England inds med Suez-krisen, at de ikke var en stormagt l ngere og at det var klogere, at vende sig mod Europa end USA . Det gjorde at de f*rst ans*gte om medlemskab af EEC i 1961 (og f*rst fik det i 1973 efter de Gaulles afgang i 1969).

De to Romtraktater 1957-68:

I 1957 kom de to Romtraktater: En om European Economic Community (EEC) og en om European Atomic Energy Community (Euratom). Man n ede dertil blandt andet fordi det blev for sv rt at udvikle Kul og St l omr det alene uden at inddrage andet . Man kan s ledes tale om en form for functional spillover og i 1968 havde man reelt en toldunion .

Hertil mener McCormick at neofunctionalist ideas dominated studies of European integration , men i l*bet af 70erne tabte de terr n fordi udviklingen ikke gik som de havde forudsagt .

Derfor ville man starte med et lille og ikke s ambiti*st program som de forrige der var faldet til jorden. Ideen var at skabe et konkret tiltag, der s skulle rive mere med. Storstilede forslag om fredsf*derationer var alle tidligere faldet til jorden. I alt er der i historiens l*b fremsat 238 forslag til en eller anden form for samling af Europa . Ogs kendsgerningen, at League of Nations Folke-forbundet heller ikke fik fuld tilslutning og m tte aflives ganske hurtigt, forst rkede ideen om sm konkrete tiltag der kunne udvikle sig over tid.

2) EMPIRISKE EKSEMPLER P+ SPILL-OVER:

Centralt i fortolkningen af den europ iske integration, st r begrebet om Functional spill-over, en teori der siger, at det ikke kan lade sig g*re at integrere f dele af en *konomi eller industri isoleret n r man har at g*re med s komplicerede systemer, og at denne delvise integration derfor vil brede sig til resten af systemet. P en m de kan man sige at det var en del af hvad der skete med Rom-traktaten: At det blev for vanskeligt kun at have Kul og St l produktionen i et samarbejde det var for h mmende for de to omr der og skabte p den m de et behov for et samarbejde med flere sek-torer.

Romtraktaten f*rte til EEC og Euratom, hvor EEC blev det gte startskud og selv England m tte indse, at dette blev organet hvorom politisk indflydelse p Europa centreredes. England skabte el-lers en frihandelstoldzone eller hvad (EFTA) med en r kke lande der af forskellige grunde heller ikke ville v re med i EEC, men de handlede alle sammen alligevel mere med EEC landene end med hinanden og det fik en del til at ans*ge om medlemskab af EEC.

Siden da har man arbejdet mod mere integration med mange mods tninger og magtkampe under-vejs. I 1968 havde man reelt en toldunion og i 1992 kom Maastricht traktaten, der gav samarbejdet navnet Europ isk Union for at markere at man gik imod mere integration. Den byggede p t ttere samarbejde omkring sikkerheds- og udenrigspolitik og lagde en tidsplan for indf*relsen af a single currency der skulle bane vejen for +MU en .

Desuden indeholdt den et EU-borgerskab , der m ske skulle fremme folks identifikation med EU og hj lpe p den slunkne folkelige opbakning til projektet. Befolkningen blev ogs fors*gt im*de-g et ved at g*re unionen mere demokratisk, ved at give parlamentet mere magt. Den blev vedtaget med nogle modifikationer (Edinbourgh aftalen), og kort efter kom Amsterdamtraktaten, der ogs pegede p t ttere integration og +MUen fik en endelig dato. Desuden blev der givet gr*nt lys til udvidelserne mod *st (s71). Nu er Nice traktaten s aktuel, hvor der tales om et gte milit rt sam-arbejde (WA om tyrkiet). Alt i alt ser det ud til at vi g r mod mere integration, men om det s er en udvikling der sker automatisk (hvilket ville reducere alle topm*dedeltagerne til robotter der bare gjorde hvad strukturerne kr vede og bare bl stemplede en uundg elig udvikling) eller om det ude-lukkende er villet, er sp*rgsm let.

DET INDRE MARKED:

Centralt i neofunktionalismen st r begrebet om spill-over, der siger, at et samarbejde inden for et branchefelt vil brede sig til andre brancheomr der. Den tekniske spill-over forudsiger, at landene inden for samarbejdet vil udarbejde en r kke standarder der virker som f lles tekniske reference-rammer. S danne f lles kriterier g*r det muligt for en virksomhed at udl gge dele af produktionen til fjerntliggende dele af EU-regionen, hvor arbejdskraften er billigere.

Ideen om det indre marked kom fra Jacques Delors, der i EU s historie st r som en af de mest visio-n re kommissionsform nd. Han s markedet som et n*dvendigt krav, EU var n*dt til at tilpasse sig for at genvinde tabte markedsandele til amerikanske og japanske virksomheder . Det er blevet bil-ligere og nemmere at forsende og transportere varer inden for EU s gr nser som f*lge af det indre marked. Samhandlen mellem medlemslandene er steget fra 61,2% til 67,9%, hvilket til dels viser en mere effektiv udnyttelse af produktionsressourcerne . (Generelt er verdens*konomierne blevet me-re forbundne og man taler i dag om en global *konomi, s om det indre marked kan siges at f hele ren for denne stigning kan debatteres). Faktum er dog at investeringsstr*mmene mellem med-lemslandene er steget fem gange fra 1985 til 1995, samtidig med at omkostningerne for varetrans-port faldet med 30% inden for denne ti rsperiode . Kommissionen har spurgt 13.500 europ iske virksomheder, om de mente, at de havde fordele af de indre marked, hvorved 60% svarede ja.

Denne totale fremgang skal selvf*lgelig ikke kun tilskrives det indre marked men liges meget *ko-nomiske konjunkturer, der fx i USA har betydet otte rs *konomisk optur som nu synes at have sluttet. Generelt kan man dog indikere, at neofunktionalismens teori om, at aftaler inden for en-kelte sektorer skulle medf*re en *get transaktionsm ngde i form af handel og investeringer sy-nes at holde vand. Igen kan man sp*rge, om der er andre faktorer der kan have medf*rt den *gede m ngde investeringer.

EU S HISTORIE I TEORETISK PERSPEKTIV:

Nogle initiativer blev taget mod en europ isk integration af flere (USA, Frankrig og enkeltpersoner m ske). De blev taget dels af n*dvendighed (USA frygtede at magtbalancen skulle forrykkes og beh*vede desuden en handelspartner, Frankrig ville ikke marginaliseres,) men ogs p grund af idealisme (fred i Europa, solidaritet liberalistiske v rdier). En neofunktionalist ville nok argu-mentere for at ogs freden ville v re en n*dvendighed og at det hele var en automatisk udvikling: at der ikke var andre muligheder at de mange krige havde skabt et behov for f llesskab for at kunne overleve. Og at man p en eller anden m de bare fulgte de nye strukturer efter den kolde krig libe-ralismen.

En intergovernmentalist ville her nok h vde at landene befandt sig i situationer hvor det var den klogeste udvej at de udfra hver deres nations behov kunne se en m de at l*se det p igennem et f llesskab. Og at de hele tiden har holdt h nd i hanke med dette f llesskabs udvikling.

Umiddelbart ser det ud som en dialektisk udvikling: der var nogen det tog nogle initiativer, men om det var fordi det var n*dt til at ske er sv rt at sige. I hvert fald virker initiativerne tilbage p akt*-rerne som Durkheim beskrev det med social facts med eget liv. At mennesket s tter noget i v rk som s f r en egen eksistens, der g*r at mennesket er n*dt til at forholde sig til sin egen ska-belse som en udefra kommende kraft.

Der blev taget initiativ til Kul og St l unionen i 1950 McCormick beskriver det som om Monnet og Schumann fik overbevist resten, men man kan ogs sige at de bare var fortalere for en udvikling der allerede var i gang. S kom Rom traktaten der s ud til at v re rent spill-over fra Kul og St l unionen, men man kan ogs sige at begivenhederne i Indokina og ved Suez havde betydning for franskm ndenes holdning til unionsudviklingens hastighed, og at det gav en liges stor p virkning.

3) ER UDVIDELSER EN INTEGRATIONSFREMMENDE FAKTOR?

EF’s udvidelse med Spanien og Portugal:

Vi *nsker med dette afsnit, at indikere, at udvidelser af det europ iske samarbejde, hvad enten det drejer sig om EF eller EU, er med til at give dynamik og udvide samarbejdets politiske rammev rk. Hvis udvidelser i bredden medf*rer integration i dybden ville neofunktionalismens tese om politisk spill-over stadig have relevans i fortolkningen af det europ iske samarbejde.

Vi vil unders*ge hvad denne udvidelse kommer til at betyde for EU i et funktionelt perspektiv og i et strukturelt perspektiv, idet vi l ner os op ad Hagn-Meincke & Kinimond Hass* s speciale om Udvidelse af EU en integrationsskabende faktor . Vi vil endvidere analysere om udvidelser i bredden fremmer eller h mmer integrationen i dybden. Er Europas Forenede Stater realistisk med 29 medlemsstater?

Den tredje udvidelse af EU (i dette afsnit EF) betegner udvidelsen med Spanien og Portugal, og da udvidelsesforhandlingerne blev f*rt samtidigt betragtes denne oftest som n udvidelse med et s t konsekvenser for EU. Spanien og Portugals bev ggrunde for medlemskab var b de politiske og *konomiske . EU s bev ggrunde for optagelsen af de to svagere *konomier var is r politiske, da man *nskede at stabilisere de svage demokratiske institutioner for dermed at konsolidere den politi-ske stabilitet i Europa (General Franco havde under sit milit rdiktatur forhindret demokratiske valg i mere end fyrre r.

Den umiddelbare konsekvens af denne udvidelse var en *get integration i form af vedtagelsen af Den Europ iske F llesakt . F llesakten bet*d en styrkelse af b de EU s funktionelle ramme og den institutionelle r kkevidde. Man styrkede her den politiske del af samarbejdet da man i forordet til F llesakten slog fast, at m let for integrationsprocessen var oprettelsen af en europ isk union.

Den 1. januar 1986 blev de to ans*gerlande optaget i det dav rende EF, og de sydlige, mindre indu-strialiserede landes indflydelse i EF blev kraftigt for*get samtidig med at der blev sat fokus p de *konomiske og industrielle forskelle i regionerne af f llesskabet. Ved det f*rste m*de i Europa Parlamentet s Formanden p udvidelsen med f*lgende briller:

Spanien og Portugal vil styrke F llesskabs nden og give EF en dynamisk saltvandsindspr*jtning

Storbritannien st*ttede integrationen af Spanien og Portugal, da det ville formode at sv kke inte-grationen som den gamle empiriestormagt aldrig har v ret tilh nger af . Det var vigtigt at bibe-holde effektiviteten i samarbejdet til trods for udvidelsen, hvilket understregedes af b de kommissi-onen og parlamentet . Udvidelsen medf*rte en tiltr ngt reform af de eksisterende politikker og en optimering af beslutningsprocessen.

Konsekvenser af udvidelsen for EF-systemet:

De direkte konsekvenser af udvidelsen p EF-systemets funktionelle ramme var en styrkelse, idet nye politikomr der blev skrevet ind i EF s kompetencekatalog . Disse nye samarbejdsomr der var forskning, teknologi og milj* samt arbejdsmilj*. Set i lyset af den massive overf*rsel af kapital der skulle til for at l*fte det tilbagest ende Portugal og Spanien op p de *vrige EF-landes niveau, m tte der endvidere ogs foretages ndringer i EF s strukturfonde, der som bekendt giver st*tte til for-bedringer i industri, landbrug og infrastruktur .

Man blev i l*bet af forhandlingerne med de to iberiske lande klar over, at der m tte iv rks ttes s rlige initiativer for at hj lpe de sydeurop iske lande. Dette var grundlaget for vedtagelsen af den s kaldte Delors-pakke I, der fra 1988-92 medf*rte en fordobling af EF s strukturfondes midler, der fortrinsvis tilfalder de sydlige medlemslande .

M let var et mere *konomisk j vnbyrdigt og stabilt f llesskab. En s dan *konomisk bistandspo-litik var blevet p begyndt under optagelsen af Gr kenland i 1981, der ogs var *konomisk tilbage-st ende. Denne optagelse kaldes ogs EF s anden udvidelse . En sidegevinst ved Gr kenlands medlemskab var oprettelsen af de Integrerede Middelhavs Programmer (IMP) og en yderlige ud-bygning af de eksisterende politikomr der .

Vi indikerer alts med disse eksempler p optagelse af nye medlemslande, at en udvidelse geogra-fisk ogs kan medf*re en udvidelse politisk. Man er i EU klar over at en lavere effektivitet er en for h*j pris for en udvidelse i dybden. Da man optog lande som Storbritannien og de skandinaviske lande medf*rte udvidelsen i bredden en langsommere integration, da disse lande har v ret mod-standere af afgivelse af suver nitet til supranationale organer.

Konsekvenser for integrationen af den *steurop iske udvidelse i et neofunktionalistisk per-spektiv:

Udvidelsen med de central- og *steurop iske lande skal ses som en direkte konsekvens af kommu-nismens sammenbrud i 1991 og jernt ppets tilbagetr kning, der medf*rte, at over 100 millioner indbyggere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rum nien, Bulgarien og Slovenien, der havde levet under diktatur i n sten 50 r, pludselig skulle omstille sig til mar-keds*konomier. EU s det som sin opgave at undg en ny rivalisering mellem nye nationalstater med spirende demokratiske tiltag. Udvidelsen med de *steurop iske lande ligger i forl ngelse af det oprindelige sigte med det europ iske samarbejde: At sikre fred, stabilitet og *konomisk vel-stand i Europa.

Indikatorer for *konomiske forskelle mellem EU og de *steurop iske lande:

1) At udfordringen er historisk ses af, at den gennemsnitlige BNI/indb. i US$ for de ti nye ans*ger-lande er 3.715 US$ mod en gennemsnitlig BNI/indb. for EU-landene p 22.386 US$ . Dette svarer til at den rlige gennemsnitlige indt gt for en EU-borger er (22.386 US$/3.715 US$) = 6, 03 gange h*jere end for en af borgerne i et af ans*gerlandene.

(Alle tal er fra 1997)

(Egne beregninger p baggrund af tal fra Verdensbanken i UM (2000))

2) V lger man at fokusere p en anden *konomisk faktor, nemlig indbyggerens k*bekraftsparitet, ses det at den gennemsnitlige k*bekraft for en indbygger i EU er p 19.254 US$, hvor den for de ti ans*gerlande er (62590 US$/10) = 6259$. Dette vil alts sige, at den gennemsnitlige k*bekraftspa-ritet for en EU-borger er (19.254 US$/6259 US$) = 3,0 gange h*jere end den gennemsnitlige k*be-kraftsparitet for en borger i et af de ti ans*gerlande.

(Alle tal er fra 1997)

(Egne beregninger p baggrund af tal fra World Development Report 1998/99 for Verdensbanken i UM (2000)).

3) Ser man p den gennemsnitlige landbrugsandel af BNP i pct. hos de ti ans*gerlande i forhold til EU f r man f*lgende resultat: 9, 95%/3% = 3, 3. Dette vil alts sige, at landbrugets andel af den rlige BNP i *stlandene er ca. 3 gange h*jere end hos EU-landene. Dette betyder, at disse lande i h*jere grad m betragtes som prim r producenter (geografi) og mindre industrialiserede end EU-landene. Dette st r dog overfor ndring da disse lande allerede inden optagelsen i EU er genstande for udlandets opm rksomhed, og her t nker vi is r p udenlandske investeringer.

(Alle tal er fra 1997)

(Egne beregninger p baggrund af tal fra World Bank Atlas 1999 , Verdensbanken i UM (2000).

4) Investeringer udefra er yderst positivt, n r man ser p disse landes *nske om at udvikle sig til sunde markeds*konomier. N r man analyserer investeringers andel af BNP i pct. for de ti lande i sammenligning med EU, finder man f*lgende:

 (ans*gerlandes investeringers andel af BNP i pct.) / (antal ans*gerlande)med tal indsat:

(252%/10) = 25,2%, hvor investeringernes procentvise andel af BNP for EU gennemsnitligt var 19% . S ledes kan man sk*nne ud fra disse tal, at der er mulighed for at disse lande i l*bet af en rr kke kan udvikle sig til sunde *konomier p lige fod med de *vrige EU-lande.

(Alle tal er fra 1997)

(Egne beregninger p baggrund af tal fra World Bank Atlas, 1999 , Verdensbanken i (UM 2000)

Efter at have analyseret konsekvenserne af de to f*rste udvidelser, der lagde et voldsomt pres p EU s strukturfonde, hvis r dighedsbel*b m tte fordobles over to omgange via vedtagelsen af De-lors-pakke I og Delors-pakke II fra 1988-99, er det overvejende sandsynligt, at den kommende ud-videlse vil f endnu mere vidtr kkende konsekvenser for samarbejdet.

Tager vi igen fat i en af neofunktionalismens bidragydere, Jospeh S. Nye s strukturelle betingelser for succesfuld integration

1) *konomisk lighed og lige h*j industrialiseringsgrad

kan det ud fra de *konomiske n*gletal, der f*r blev analyseret, konkluderes, at *konomisk ulighed ikke er nogen hindring for succesfuld integration,

DEL III: HVORFOR GLOBALISERINGEN VIL MEDF+RE ET F+DERALT EUROPA:

REGIONALPOLITIKKEN SOM +KONOMISK L+FTESTANG FOR UDVIDELSEN:

Nu g lder det s velstandens Europa og det hele Europa. EU var i de f*rste 25 r Vesteuropas pro-jekt, men med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opl*sning i 1991, var der nu for f*rste gang siden Romerriget!!!! en chance for at forene *st og vest i en Europ isk Union.

Vi vil f*rst pr sentere nogle af de institutioner der er i centrum, n r man taler udvidelse, nemlig de fonde der har til opgave at styrke ans*gerlandenes *konomier og forberede dem p EU s indre mar-ked. Vi vil se p hvorfor EU skal udvides, hvordan disse udvidelser vil finde sted, og s p hvad slutm let for EU kan siges at v re, og om man overhovedet kan definere et s dant.

At Danmark er et foregangsland inden for U-landsst*tte og i den forbindelse er der dannet Regio-nalfonden (EFRU), som investerer i infrastruktur, industri og servicevirksomheder i regioner inden for EU der ligger under gennemsnittet for BNP og levestandard . Ligeledes er der ogs nedsat Landbrugsstrukturfonden (EUGFL), der giver st*tte til udvikling og strukturforbedringer i landbru-get og i landdistrikterne i udvalgte regioner .

S danne regioner har siden midten af firserne v ret Irland, Spanien, Portugal og Gr kenland, der var med til at omdanne et EF, der blev betegnet som de riges klub, til et bredt europ isk velstands-projekt .

Man kan uddrage ud fra den massive st*tte, at EU ser det som sit st*rste projekt, at sikre *konomisk lighed blandt medlemsstaterne. Planerne om en gennemf*relse af et indre marked medf*rte en kraf-tig opgradering af st*tteniveauet, og i 1988 vedtog Europa-r det en reform af regionalpolitikken

EU s V+RDIER:

EU er et liberalt projekt, selv om landene i unionen i dag er ledet af socialdemokratiske regeringer. Udgangspunktet var en efterkrigstid hvor de lande (de kontinentale lande eksklusiv Danmark og Storbritannien) n rede sympati for et *get samarbejde. At man overhovedet kan forene en r kke s kulturelt forskellige lande som de vesteurop iske er, at de til trods for disse fundamentale for-skelle, alligevel har et f lles grundlag. N r Abb Saint-Pierre *nskede et projekt til etablering af den evige fred i Europa og derudover ville samle alle europ iske stater i en evig alliance , skyldtes det at de europ iske lande har rod i kristendommen, den katolske, den evangelisk-lutheranske, har form et at etablere det f lles moralske og etiske udgangspunkt der skulle til for at identificere og afgr nse Europa over for sig selv og for resten af verden. S ledes er det vigtigt at fremh ve Bibelens indflydelse p det, vi kalder f lles europ iske v rdier og normer , hvormed vi mener menneskerettigheder, solidaritet og demokrati.

I historiens l*b er der fremsat 238 forslag til en eller anden form for samling af Europa. Hvorfor skulle det s lykkes i 1947? Tilstedev relsen af krist-demokratiske vision re statsm nd der var f*deralister af sind og som havde indflydelse ud over det studerekammer, hvor eksempelvis Saint-Pierre og Schmidt-Phiseldek havde forfattet deres *nsker om et europ isk f llesskab. Integrationi-ster som Robert Schumann, Konrad Adenauer, Alcide de Gaspari og Jean Monnet betragtes som EU s f dre.

Disse kristne liberale v rdier falder ind under det man i IP-diskursen betegner universelle v rdi-er , og netop EU har i den senere tid set det som sin opgave at v rne om disse v rdier. Det s s i forbindelse med J rg Haider-sagen, Milosevic fratr delse og den nye pr sident Kostunicas bes*g i EU, hvor der blev taget vel imod ham til trods for at han er nationalist.

(ANALYSER SOLANAS TALER FRA POL. STUDIER!)

HVORFOR SKAL VI HAVE ET EUROPAS FORENEDE STATER?

1) k mpe for europ iske m rkesager som demokrati, fred, velstand, sunde f*devarer, menneske-rettigheder, uddannelse, *kologisk b redygtighed p den internationale scene,

2) Tvinge USA til at tage del i klimaproblemerne, jfr. klimakonferencerne i Rio de Janeiro 1992, Kyoto 1997og Bonn 2000, hvor USA n gtede at underskrive alle tre topm*ders aftaler.

3) Bek mpe overnationale problemer som kogalskab, atomkraftsudslip, klimaproblemer, sikre handlekraft i tilf lde af eksterne trusler,

4) Forhindre klimaflygtninge i at oversv*mme vores gr nser,

5) Forene Europa og sikre Rusland deres oprindelige plads i Europa ved at indlemme dem i EU,

6) Forhindre opl*sningen af nationalstaterne,

Tager man fremtidsbrillerne p vil man se en fremtid hvor EU som international supermagt forven-tes at agere. Vi g r en fremtid i m*de hvor problemer som fattigdom, hungersn*d, krig synes for l-dede, i hvert fald i den vestlige del af verden, men hvor vi st r over for nye problemer som ozon-huller, genmanipulerede f*devarer, bioinvasion, kloning af dyr af mennesker og en befolkningseks-plosion i Kina og Indien, Pakistan og Afrika, der vil medf*re et globalt befolkningstal p over 10 mia. inden r 2100. Et m ske endnu st*rre problem for EU i l*bet af bare halvtreds r vil v re s -kaldte klimaflygtninge. En stigende global vandstand truer lavtliggende lande med udslettelse.

Det kan kun kaldes vestlig dekadence n r japaneren visse teoretikere opererer med begrebet histo-risk og posthistorisk periode og historisk og posthistorisk zone, inspireret af Fukuyama, der optimi-stisk taler om the End of History i sit essay fra 1989 (Holm & S*rensen, s. 149). For den fremtid vi g r i m*de inden for EU s gr nser skulle nok bringe os nok problemer at sl s med.