Kommunalt Samarbejde – Formalisering Eller Kommunikation Essay, Research Paper

Kommunalt samarbejde – formalisering eller kommunikation

Af Peter Mulvany

tlf 5944 5281/ 4083 8819

?rhus, maj 1996.

Indsamlingen af affald sker i langt de fleste kommuner af kommunens egen renovationsafdeling eller af en privat virksomhed p? en kommunal kontrakt. Der forventes i de kommende ?r en koncentration p? markedet for indsamling af affald, hvorefter de f?lleskommunale og lands-d?kkende private selskaber vil opleve en kraftig v?kst og vil dominere markedet. I Danmark produceres der ?rligt 10,9 mio. tons affald og kommunernes udgifter til indsamling af renovation bel?ber sig til 1,4 mia. kr. ?rligt. Udtalelser fra mange sider h?vder, at kommunerne i fremtiden vil have et t?ttere og mere alsidigt samarbejde med deres leverand?rer af varer og tjenesteydelser, herunder affaldsindsamlere for at kunne d?kke kommunernes stadig ?gede behov for komplicerede l?sninger.

En gennemgang af faglitteraturen og udtalelser fra fagfolk tyder dog p?, at man sj?ldent g?r sig klart, hvad man mener med ?samarbejde?. Jeg har i en unders?gelse af de danske kommuners samarbejde med deres affaldsindsamlere fundet to former for samarbejde: 1) formel integration og 2) kommunikation. Formel integration blev m?lt som et gennemsnit af omfanget af det kontrakt-

baserede samarbejde og investering i affaldsindsamlingsudstyr, der anvendes af modparten.

Kommunikation blev m?lt som et gennemsnit af graden af tillid, commitment (forpligtelse) og information til indsamleren, gensidig afh?ngighed mellem kommune og indsamleren, samarbejde om l?sning af problemer, der m?tte opst? og samarbejdsvilje hos indsamleren med hensyn til kommunens ?nsker til indsamling.

Unders?gelsens centrale resultat er vist i figur 1 og er resultatet af en repr?sentativ sp?rgeskemaunders?gelse af 27 danske kommuner foretaget i april 1996. De fleste kommuner har alle en h?j grad af kommunikation med deres affaldsindsamler, men en meget variende grad af formel integration. Min unders?gelse viser, at det is?r var kommuner med et stort indbyggertal, der har en formel integration af affaldsindsamlingsfunktionen i kommunen i form af egen indsamling. Kommuner med et stort indbyggertal har en h?jere grad af gensidig afh?ngighed af indsamleren og har investeret mere i transaktionsspecifikke aktiver. Kommuner med egen indsamling af affald er mere aktiv i s?gning af information p? affaldsomr?det og har investeret mere i transaktionsspecifikke aktiver. Unders?gelsen viser, at kommunerne hverken f?ler de har magt over eller er afh?ngige af deres leverand?r men har tillid til indsamleren og har en h?j grad af samarbejde om l?sning af de problemer, der m?tte opst? og at indsamleren er meget samarbejds-villig med hensyn til kommunens ?nsker til indsamling og visse leverand?rer er forpligtet til at l?se alle t?nkelige opgaver for deres kommuner p? affaldsindsamlingsomr?det. Alle kommuner mener at de har stor indsigt i lovgivningen p? omr?det og tilrettel?ggelse af affaldsindsamling og bruger megen tid, p? at holde sig orienteret om udviklingen p? affaldsomr?det. Derimod f?ler kommu-nerne ikke, at de er s?rlig committede til indsamleren eller har gjort store investeringer i trans-aktionsspecifikke aktiver eller aktiver, der benyttes af modparten.

Relationerne mellem kommunerne og affaldsindsamlerne viser sig at v?re baseret p? tillid, at leverand?rerne ?nsker at yde de ?nskede ydelser og der er et utvungen samarbejde om l?sning af de problemer, der m?tte opst?. Alle kommunerne er villige til at investere tid og kr?fter i forhand-linger med indsamlerne og i en l?sning af en eventuel konflikt.

Mens alle kommuner har en ens h?j grad af kommunikation med deres affaldsindsamlere er det muligt for kommunerne at ?ge den formelle integration med et st?rre kontraktbaseret samarbejde og investering i affaldsindsamlingsudstyr, der anvendes af modparten.

Det er min opfattelse, at kommunerne i fremtiden vil f? mere omfattende opgaver, der skal l?ses under hensyntagen til flere krav om milj?hensyn, EU-licitationer og statslige p?l?g om udlicitering og budgetm?l. Disse krav vil tvinge kommunerne til at drage st?rre omsorg for deres indk?b og til

at k?be driftsydelser fra eksterne leverand?rer i stedet for at producere dem selv. Sammenholdt med den stigende koncentration af leverand?rer er kommunerne n?dt til at styrke deres indk?bs-funktion med medarbejdere, der kan indg? i en dialog med brugerne i kommunerne og deltage i komplicerede forhandlinger med leverand?rerne om produktegenskaber og kontraktforhold. V?lger kommunerne fortsat at indsamle dagrenovation selv, m? de slutte sig sammen med andre kommuner i f?lleskommunale selskaber om en f?lles l?sning af indsamlingsopgaverne for derved at udnytte deres ressourcer og ekspertise bedre.