Den Amerikanske Borgerkrig Essay, Research Paper

Indholdsfortegnelse

Forside S.1

Indholdsfortegnelse S.2

Problemformulering og indledning S.3

Beskrivelse af borgerkrigens forspil, start og forl*b S.4

Analyse af to kilder S.7

Konklusion S.10

Litteraturliste S.11

Problemformulering

Jeg vil belyse de faktorer som spillede ind ved starten p den amerikanske borgerkrig, jeg vil g*re det ved f*rst at skrive om krigens forspil, start og forl*b og dern st vurdere to kilders holdninger til krigen. Til sidst vil jeg freml gge mine egne holdninger til krigen.

Indledning

Den Amerikanske borgerkrig har siden dens slutning i 1865 v ret til genstand til utallige diskussioner og debatter. Specielt har starten p borgerkrigen v ret et godt emne at debatere, n sten hver eneste person, som har sat sig ind i krigen og dens gang har haft sin egen holdning og opfattelse af krigens start. Det er til dels nogle af disse holdninger som jeg vil kommentere i denne opgave, og samtidigt freml gge mine egne synspunkter og skrive lidt om krigen i sin helhed.

Beskrivelse Af Borgerkrigens Forspil, Start og Forl*b

Selve krigen startede den 12. April 1861 ved det ber*mte Fort Sumter n r South Carolina, det var ihvert fald der det f*rste skud faldt i det som senere skulle udvikle sig til en fire- rig borgerkrig mellem de sydlige-unions og de nordlige-f*derale stater. Men inden denne start havde der v ret et forspil der b de omfattede sp*rgsm l om slaver, told, unionen som helhed og andre ting.

Nordstaterne og sydstaterne var dengang, og til dels ogs i dag, forskellige p mange punkter. Feks. p selvf*lgelig beliggenhed og klima, men m ske ogs p det mentale plan. Det virker ihvert fald lidt m rkeligt at t land kan have to s forskellige opfattelser af rigtigheden p t sp*rgsm l, slavesp*rgsm let, men ikke desto mindre virkede det tilsyneladende s dan. Og derfor kunne man let fristes til at tro at en borgerkrig var uundg elig og at det i sidste ende m ske slet ikke var muligt at f s mange mennesker til at indordne sig efter de samme regler. Dette sp*rgsm l om negrenes rettigheder er nok det som i de flestes i dag ser som den st*rste betydende faktor i starten p krigen, dette skyldes nok at det er det emne som er lettest at tage fat p og forholde sig til, enten er man imod eller for slaveriet.

Inden starten p krigen blev sp ndingen mellem yankee rne og sydstatsboerne st*rre og st*rre. Forskellene l i at nordstaterne var et pengefikseret industriarbejdersamfund og sydstaterne var et slags aristokrati bygget p negrenes/slavernes bekostning (s.103 CG). Nordstaternes eneste store force var som sagt industrien, og grundet en *konomisk krise ville de gerne beskytte den s godt de kunne det ville de g*re ved hj lp af told, det var sydstaterne dog ikke interesseret i da de ikke selv var industrialiseret i s h*j grad som nordstaterne var, og derfor ikke m rkede det samme til krisen. Derfor havde de ikke brug for tolden og f*lte sig snydt ved at skulle betale mere for importen fra norden.

I 1850`erne begyndte syden at fornemme et problem, nemlig at de slavefri stater var ved at komme i overtal (bl.a. at Californiens optagelse i unioner som slavefri stat)(s. 58 UFB). Det ville med sydstats*jne kunne udvikle sig katastrofalt, fordi s ville de slavefri stater snart kunne f flertal i kongressen. Og p det tidspunkt begyndte nogle yderligg ende sydstatsm nd allerede at t nkt p at forlade unionen, eller hvis ikke s g s vidt som at overtage Cuba med magt fra spanierne og optage den slavestat og gen indf*re slavehandel i Afrika (s.58-59 UFB). Sydstaterne f*lte som sagt at vinden ikke bl ste i deres retning, og p til pr sidentvalget i 1860 var mange sydstatstilh ngere ved at lufte tanken om at l*srive sig fra unionen hvis den nye pr sident blev en “sort” republikaner (s.75 UFB). Resultatet af valget blev netop er “sort” republikaner : Abraham Lincoln, en mand som var foragtet i store dele af syden (s.110 CG), det fik b geret til at flyde over og det resulterede i at i December 1860 meldte South Carolina sig ud af unionen. Men da Lincoln f*rst skulle tiltr de som pr sident i Marts 186, var hen afventende og kom ikke med nogen umiddelbar reaktion p South Carolina`s l*srivelse. I Februar 1861 fulgte seks andre sydstater efter South Carolina: Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Luisiana og Texas. Disse syv stater dannede Amerikas Konf*dererede stater, og udn vnte Jefferson Davis til deres pr sident (s.75 UFB). Lincoln forblev stadig nogenlunde passiv, men applerede i sin tiltr delses tale til syden om forsonlighed. Han virkede som om at han havde en meget stor k rlighed til unionen, og n gtede at anerkende opbruddet, han ville for alt i verden pr*ve at holde nationen sammen uden brug af milit r. Nok en mere eller mindre umulig opgave omst ndighederne taget i betragtning (s.116 CG). Men han inds at krigen nok var uundg elig, og tvang sydstaterne til at bne ild ved det f*rn vnte Fort Sumter. Krigen var igang.

Nordstaterne var i krigens begyndelse overbevist om at det ikke ville vare l nge f*r de havde nedk mpet sydstaterne, oddsene var ihvert fald p nordstaternes side : de havde langt flere v benfabrikker, de r dede over hele 23 stater med 22 millioner indbyggere imod sydstaternes 11 stater med 9 millioner indbyggere, desuden havde nord en langt st*rre h r end syden havde (s.119 CG). Men alligevel trak krigen ud i fire lange r, man kan finde mange rsager til dette relative lange krigsforl*b, nogle af de grunde som havde stor betydning var bl.a. at nordens generaler ikke var uddannet s godt som sydstats generalerne, men ogs at nordstaternes selvtillid og arrogance holdning til sydstaterne gjorde at nordstaterne undervurderede sydstater nes styrke meget. “Man har sagt at det amerikanske folk i denne krig m tte b*de forf rdeligt for sin d rskab, udygtighed, og stolthed” citat s.119 CG. Som sagt havde sydstaterne bedre generaler en af de mest fremtr dende af disse var General Lee som boede i Virginia og derfor havde Lincoln til hensigt at tilbyde ham kommandoen over nordstaternes h r. Men fordi Virginas havde sluttet sig til Konf*derationen f*lte Lee at det var hans pligt at tjene hans hjemstavn , selvom at han havde en stor respekt for unionen, og senere blev han *verstkom mandant over Konf*derationens tropper. Pga Lee`s store milit re kundskaber var det et stort tab for unionen da han meldte sig ud af h ren.” Lee: Trods al min hengivenhed for unionen og min opfattelse af en amerikansk borgers pligt har jeg ikke kunnet f mig selv til at l*fte h nd mod mine sl gtninge, mine b*rn, mit hjem.” citat s.121 CG. Krigen rasede og General Lee vand slag p slag med General Stonewall Jackson i ryggen, de to generaler blev sydens helte og sammen gjorde de om muligt sydstaternes moral h*jere.

Sydens vigtigste eksportvare var bomulden, som blev sendt til bl.a. England og Frankrig, men da Lincoln erkl rede en blokade af sydstaternes havne blev det meget sv re at f eksporteret bomulden til Europa. Det resulterede i at sydstaterne regnede med Englands hj lp i krigen da en meget stor del af England var afh ngig af bomulden. Men England forholdt sig i nogenlunde i ro, nogle mener at det var fordi at Lincoln i januar 1863 frigav alle slaver, og pga det satte krigen i et mere moralsk perspektiv. Det gjorde at mange engelske arbejdere fik mere til overs for norden og mindre til overs for syden p trods af at de havde mistet deres arbejde pga nordens blokade af de sydlige havne, var de enige om at norden k mpede for menneskets frihed(s.133 CG). S derfor forblev England neutral. Imens fortsatte Lee og Jackson deres kamp, men stadig st rkere blokade gjorde det umuligt for dem at forsyne deres tropper, som langsomt mistede deres ellers s store mod. Det store vendepunkt for norden kom ved Chancel lorsville for selvom de tabte slaget fik de alligevel ram p Stonewall Jackson. Det var et stort tab for syden og ikke mindst for General Lee, som m tte k mpe videre alene. Lee satte alt ind og satsede p at kunne knuse unionsh ren en gang for alle ved Gettysburg i juli 1863, men det fejlede og nordstaterne vandt en stor og meget vigtig sejr. Unionstropperne rykkede frem og i slutningen af 1864 rykkede tropperne ind i Georgia, Lee var fanget i Richmond afsk ret b de fra nord og syd, og den 9. april 1865 underskrev han papirerne om sydens kapitulation (s.139 CG). Krigen var forbi.

Analyse af 2 kilder vedr*rende starten p den amerikanske borgerkrig med personlig vurdering.

Jeg vil belyse henholdsvis kilde 56 og 58 fra bogen “USA F*r Borgerkrigen”.

Kilde 56 er skrevet af James G. Randall i 1940. Randall er i sin fortolkning af borgerkrigen st rkt p virket af datidens psykologiske gennembrud, det giver han ogs selv udtryk for bl.a. i starten af kilden. Han h vder at de fleste begivenheder kan “forklares” ved hj lp af psykologi, og at psykopatiske personer ofte er rsag til s danne historiske begivenheder. Derfor tror Randall, ikke at de almindelige forklaringer til krigens udbrud s som valget af Lincoln eller slaveriet, holder ved n rmere analyse. Han mener at det var minoriteter der startede krigen, som der efter udbr*d til hele unionen. Han afviser valget af Lincoln som afg*rende betydning fordi det efter hans mening ikke var nok til at tire sydstaterne til at g imod unionen, og at de som f*lte at nu var det p tide at forlade unionen, ville hellere overlade afg*relsen til syden som helhed. Randall skriver ogs at sydstatstilh ngere som talte ved forsamlinger eller skrev i aviser ikke var i stand til at virke overbevisende p folket. Han afliver toldsp*rgsm let som afg*rende faktor ved at p st syden ikke betragtede den som en trussel men snarere som en lille ubehagelighed, som ikke udgjorde nogen n vnev rdige problemer.

Til sidst skriver han at man p ingen m de kan tilskrive starten p krigen n bestemt af de normale faktorer som man s dvanligvis g*r, eller for den sags skyld dem alle sammen. Han kommer til den konklusion at grunden til krigen skal findes hos enkeltpersoner; psykopati ske/fanatiske personer eller m ske misforst elser. Alts sm ikke i*jnefaldende individer og h ndelser. Jeg syntes at det er sv rt at afg*re om Randall er tilh nger af enten sydstaterne eller nordstaterne, fordi han ikke udtrykker nogen speciel holdning men bare beskriver h ndelserne. Randall`s kilde b ger tydelig pr g af at den er skrevet n sten hundrede r efter krigen fandt sted, bl.a. fordi han bruger et psykologisk perspektiv til at forklare borgerkrigen. P mig virker det som om at han har f et stukket en teori i hovedet om at alle historiske begivenheder kan forklares ud fra en psykologisk synsvinkel og resultere i at disse begivenheder altid skyldes de sm ikke i*jnefaldende ting . Jeg kan begrund denne opfattelse med at jeg syntes at han springer let og elegant over nogle ting, f.eks hans beskrivelse af sydens opfattelse til toldsp*rgsm let og deres mening til Lincoln som pr sident. Han siger bare at valget af Lincoln ikke fik syden til mods tte sig unionen, det er der nok mange der er uenige i der i blandt Carl Grimberg, og derfor m Randall forklare denne p stand for man bedre kan tage stilling til den. Med det siger jeg ikke at jeg uenig i hans p stand man blot at jeg betvivler den, og derfor jeg f*ler mig ikke i stand til at afg*re rigtigheden i hans holdning da jeg m g ud fra at han som historiker har sat sig lidt bedre ind i emnet end jeg har og derfor tager ting for givet som jeg m ske ikke er helt p det rene med. S budskabet i kilden m efter min opfattelse v re at, en hver historisk begivenhed kan forklares ud fra psykologiske synsvinkler.

Kilde 58

Kilden er skrevet af Eugene D. Genovese og er fra 1967, alts ligesom kilde 56 skrevet ca hundrede r efter krigen. Kilden tager udgangspunkt i opg*ret mellem revisionisterne og tradionalisterne og deres forskellige synspunkter vedr*rende borgerkrigen. Genovese starter med at skrive at revisionisterne mere eller mindre har “besejret” traditionalisterne og tvunget dem til at opgive nogle af deres grundl ggende resultater. Dern st opstiller han en hypotese, hvor han redeg*r for at krigen var et opg*r mellem to forskellige samfundsklasser med hver sin livsanskuelse. Han skriver at slaveriet var et eksistensgrundlag for hele plantage samfundet, men samtidigt skriver han at alle folk nok foragtede slaveriet, p trods af tvivl accepterede sydstatsmenneskerne det, fordi de s det som fundamentet for samfundet. Det var grundl ggende for konflikten mellem nord og syd. Genovese giver de indre konflikter grunden for samfundetsy stemets sammenbrud. Det er s her at, han begynder at kalde krigen for “materialistisk uundg e lig”, fordi at han ser det som umuligt for syden at afst slaveriet, netop pga det var blevet rygraden i samfundsstrukturen, det var ogs urealistisk at syden skulle give afkald p deres re og deres stolthed uden kamp. Genovese slutter af med: “For det der til syvende og sidst er det egentlige stridspunkt, er sp*rgsm let om hvordan vi skal forst historien som en samfundsm s sig proces, og hvad der er menneskets rolle i denne proces.”.

Jeg syntes m ske at Genovese har en lille tilb*jelighed til at holde h nden over syden, b.la ved belyse deres holdninger til negrene via et samfundsm ssigt perspektiv, hvilket m ske alligevel et den mest rationelle forklaring p sydens holdning. Jeg m sige at jeg i mods tning til i Randall`s kilde er nogenlunde enig i Geonvese`s synspunkter, men jeg kan ikke rigtig bed*mme om han specielt holder med nord eller syd, hvilket heller ikke er s rlig relevant kildens funktion taget i betragtning. Jeg syntes ogs at det er sv rt at kalde ham enten en revisionist eller en tradionalist, jeg vil kalde ham en blanding, lidt af hvert, han viser tradionalistiske tilb*jeligheder ved at i bund og grund at give slaveriet skylden, men g r ogs lidt videre og forklarer om den sydlige samfundsstruktur`s store rolle i krigen. Det jeg tror Genovese vil fort lle er at krigen var uundg elig pga de store samfundsforskelle i nord og syd og ingen af parterne kunne give sig. Samtidig med at slaverne var et af de st*rste problemer.

Konklusion

Konklusionen ved s danne opgaver er vel altid en af de sv reste dele af opgaven. Det er her man skal fors*ge at forkorte alt sit arbejde ned til n sten ingenting og samtidig give udtryk for hvad man er kommet frem til ved hj lp af opgaven.

Det som jeg er kommet frem til i opgaven er at jeg har f et et mere klart syn p borgerkrigen og er nok i bedre stand til at vurdere de faktorer som havde indflydelse p starten af krigen. Hvis jeg skal komme med en konklusion vil den ligge t t op af Genovese`s synspunkter fra kilde 58 i “USA f*r borgerkrigen”, det er selvf*lgelig er let m de at komme med en konklusion p , men ikke desto mindre s er jeg alts overvejende enig med Genovese. Alts , efter min mening, var slavesp*rgsm let af stor betydning ikke s meget fordi det bare eksisterede men mere pga var blevet, nemlig rygraden i sydens samfundsstruktur.

Hvis jeg skal se p krigen som helhed s er det ikke den store tvivl om hvor min sympati ligger. Den ligger, som hos stort set alle i dag, hos nordstaterne. Det kan begrundes ved det umoralske i slaveriet, hvilket er, for mig, en god begrundelse. Grunden til nordens langsomme sejr over syden skyldes i h*j grad undervurdering, men ogs en utrolig kampgejst hos modstanderne, fordi de troede p hvad de k mpede for : groft sagt opretholdelse af deres samfundsbalnce.

Det var s mit syn p den amerikanske borgerkrig. N r man som jeg skriver en s dan opgave uden den store viden om emnet p forh nd, bliver man let tilb*jelig til at lade sig influere af de tekster man l ser, og derfor kan forfatterne let komme til at pr ge ens syn p tingene, men alligevel syntes jeg at det nogenlunde er lykkedes mig at fremkomme med min individuelle holdning til krigen.

Litteraturliste

1: Verdens Historien Carl Grimberg

Forlag : Politikens Forlag 1976 2.Udgave

Forkortelse : CG

2: USA F*r Borgerkrigen Karl-Johann Hemmersam og Kirsten Kristoffersen

Forlag : Munksgaard 1987 1.Udgave 7.Oplag

Forkortelse : UFB

Verdens historien har jeg brugt ved beskrivelsen af borgerkrigen.

USA f*r borgerkrigen har jeg prim rt brugt til analyseaf kilderne, men ogs ved borgerkrigen

(Forkortelserne er brugt ved litteraturhenvisningerne)

KARAKTER 8 Gennemsnitlige ordl ngde: 5,04

33c